Jeg er flittig bruger af Facebook - skriver blog - opdatere konstant min Istagram og er i det hele taget rimelig offentlig - og selvom jeg tænker over hvad jeg ligger ud på Cyper af både tekst og billeder - ja så kan man blive overrasket.
Nogen af jer der har fulgt med her inde tilbage i 2011 ved at jeg var igennem en bloggers Nightmare!! - For jer der ikke aner hvad jeg snakker om, kan jeg kort forklare at en eller anden
Det var skrækkelig at se sine børn blive kaldt hendes - og endda ved andre navne. Der var bryllups billeder af mig og min eksmand, hvor hun havde beskrevet "hendes" store dag - fra ende til anden. Hun (nu siger jeg hun fordi det var skrevet i hun køn -men jeg ved stadig ikke om det var en mand eller kvinde... ) havde oprettet profiler på dating dk - hvor mit billede var sat på - der var lange beskrivelser af mig som person. Jeg var krænket helt ud til fingerspidserne. Hun havde sågar lavet en blog, hvor der var indlæg omkring alle de forskellige ting jeg / hun lavede med mine/ hendes børn - som familie.
Jeg blev fysisk dårlig - jeg blev vred - og ikke mindst blev jeg MØG bange for om denne stalker mon også holdt øje med mig i det virkelige liv. Holdt hun øje med mine børn på legepladsen, i skolen, når de legede i kvarteret - kunne hun finde på at kontakte dem?. kendte hun min adresse? - 1000 vis af tanker fløj igennem mit hoved.
Jeg lukkede vores 123-familiehjemmeside ned. Jeg lukkede for adgangen til min Facebook profil og en kort overgang overvejede jeg at lukke bloggen ned.
Jeg meldte det til politiet - fordi det var SÅ omfattende og så nøje udført - så detaljeret - der lå jo utallige timer bag - og det hele var SÅ gennemført. Der var masser af muligheder for beviser i form af tracking systemer osv.
De startede da også en eftersøgning - men der er aldrig kommet noget svar på denne - og eftersom siderne nu er slettet, og personen er stoppet, ja så bliver der ikke brugt flere ressourcer på det!
Da chokket havde lagt sig - og som tiden gik - ja så valgte jeg at fortsætte bloggen - mest af alt fordi en eller anden syg person ikke skulle bestemme om jeg skulle skrive blog eller ej! Jeg tænker stadig meget over hvad jeg udlevere og hvad jeg skriver om - men jeg nægter at lade mig begrænse og være tilbageholden pga. oplevelsen ... life goes on!
Nå- men en helt anden sag - og et spørgsmål jeg i den grad synes fortjener opmærksomhed er hele problematikken omkring Facebook - og hvad bla. opdateringer der inde må og bør bruges til.
Jeg har en kæreste der for præcis et år siden blev opsagt på hans arbejdsplads grundet en (i deres øjne) provokerende status opdatering. Skrevet med et glimt i øjet - misforstået i en sådan grad af en chef, han slet ikke var ven med på FB.
Han har valgt at stille sig frem og fortælle historien - netop fordi han retslig vandt en sag hvor det blev slået fast at han var blevet uberettiget afskediget ...
I kan læse mere om hans sag lige HER! (og læse hele sagens forløb ved at trykke på det nederste link i artiklen)
 |
| Jeg er SÅ stolt over ham - stolt over at han står ved - og stiller sig frem - netop for at undgå at andre kunne lande i samme situation en dag ... |
Jeg synes det er ærgerligt at når ting bliver misforstået og tolket forkert - og det er jo nok netop det der er det mest farlige ved brugen af f.eks. Facebook. Man kan ikke høre i hvilken tone en status bliver skrevet - man kan ikke altid regne med at det kun er ens egen vennekreds der ser den - og værst af alt er det når noget ender i de forkerte hænder ...
Jeg tænker meget over hvad jeg skriver ... men igen nægter jeg at lade mig styre af hvad der kan ske - eller være bange for om nogen mistolker det jeg skriver om. Vi lever i 2013 og så længe der er åben dialog og jeg kan stå 100% inde for det jeg skriver, er jeg nød til at være tro mod mig selv. Jeg er dog blevet klogere og kunne ALDRIG finde på at skrive noget om f.eks. min arbejdsplads .. og slet ikke noget der kunne tolkes negativt. (det kunne jeg dog heller ikke før denne sag ...)
Husk og tænk over hvad I skriver ... I ved aldrig hvem der lytter med ;O)
Jeg tænker meget over hvad jeg skriver og hvilke billeder jeg viser frem. Jeg har fx kun vist 1 billede af min søn i hans 3½ års liv.
SvarSletJeg ved at selv om jeg har valgt alle de rigtige sikkerhedsindstillinger på fb, så kan alle læse det der står på Internettet.
Det samme gælder min blog.
Overreagere jeg? Måske, men min søn vælger jo ikke at jeg fremlægger hans liv, så jeg gør det med påpasselighed.
Man kan jo starte med at lukke sin profil på FB, så kun vennerne kan følge med og så skal man holde sig fra at kommentere noget om arbejdspladsen. Der er tidligere eksempler på, at folk er blevet fyret fordi de har fået skrevet noget dumt eller noget der er blevet tolket anderledes end det er ment.
SvarSletDet er godt nok en grusom historie, du fortæller om dit "ekstra" liv, du pludselig havde fået. Man kan da slet ikke forstå hvad det skulle gå ud på.
Godt at det er stoppet!
Sikke en uhyggelig historie - har hørt den ad omveje, men var ikke klar over at den var din. Godt I er kommet igennem det, det må godt nok have været virkelig forfærdeligt!!!
SvarSletRigtig godt gået af din kæreste, og godt han har fundet noget at lave nu! Pøj pøj med at blive selvstændig:)
Jeg var ikke selv begyndt at blogge den gang alt det frygtelig skete her inde på din blog, men jeg har godt hørt om det. Det må ha været helt helt ubeskrivelig ubehageligt, tør slet ikke tænke på hvordan du må have følt det.
SvarSletJeg er dog glad for du er vendt tilbage, for jeg kan rigtig godt li din blog, og nyder at læse med her inde.
Jeg har også fulgt med i din skønne nye forelskelse, og nu går det måske op for mig at jeg kan huske din kæreste fra gymnasiet, er han mon fra Vejle?? Jeg tror i hvert fald jeg kan huske ham.... Han var sådan en festlig fyr som de fleste vidste hvem var :-) :-) Men hvor er det godt han har vundet den sag.... Nogen gange er det var det værd at kæmpe mod de store....